I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald

I Will Cook For Food er lukket.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager fra tid til anden. Bare ikke længere som IWCFF.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

ugens opskrift

Her finder du videoer. Konkrete opskrifter eller til inspiration. Primært egne produktioner - men finder jeg noget, der kunne være relevant, poster jeg også det hér. God fornøjelse.
  • Kyllingelevermousse med bourbon og grillet rosenkål

    kylling nyny

    Mørke noter. Sødme og bourbon. En snack der fylder munden. Og så er det nemt at lave. Denne kyllingelevermousse er en god lille hapser til et godt glas vin, en kraftig øl eller f.eks. en kraftig Old Fashioned - og meget mørk og dyb i smagen. Hvis den bruges som forret, skal den efterfølgende ret være meget kraftig - eller noget der i hvert fald skaber en kraftig smagsmæssig kontrast.

  • Pocheret torsk, beurre blanc og mynteinfuceret candyfloss

    candyfloss1 lille

    I årene der er gået med IWCFF og Posemiddage i særdeleshed er der frembragt mange retter - ofte er de stykket sammen udfra hvad der umiddelbart passer sammen. Andre gange er de direkte inspirerede af andre retter - klassiske eller noget jeg på et tidspunkt har smagt.

  • Skorzonerrod på Roskilde 2018

    DSC 1901
    Stage Dining 2018 // Foto: Kristian Ryberg Johansen

    Sommerferien er ved at nærme sig slutningen - og nu prøver jeg igen med en ugentlig opskrift. For en måneds tid siden, var jeg med til at lave en 6 retters servering til 2000 mennesker foran Orange Scene på Roskilde Festival. 2000 mennesker skulle seates og have en 6 serveringers tasting menu på to timer. Min servering var smørpocheret skorzonerrod med blomkålspuré, bøgehat, eddike-parmesansne, løgaske og tallerkensmækker.

  • Fideos

    fideos 01 small

    Det her er en opskrift jeg gravede frem, da jeg underviste i middelhavskøkkenet på afbud. Det er en lidt pudsig opskrift. Spansk - men trækker tråde til Afrika og Asien. Der er noget helt i gennem skizofrent over den - men den fungerer virkelig godt. Det er en opskrift uden konkrete mål - den er bondsk på en havagtig måde. Den er dyb og ikke så sart som sine franske fætre moules marinières eller moules frites. Der er saft og kraft og dybe smage. 
    I virkeligheden er det en ret man hurtigt smider sammen på må og få. Smager til. Serverer måske med godt brød og en enkel tomatalat.

  • Koldskål med hyldeblomstshortcakes og limeskum

    koldskaal

    Jeg elsker koldskål. Og jeg kan spise selv de værste købekoldskål på markedet i mangel af bedre, hvis det er.
    Men. Koldskål er ikke svært at lave. Og det smager altid bedre end købeudgaverne. Også de gode af slagsen.
    Jeg er vild med den helt klassiske koldskål med kammerjunker og evt. mågeklatter.

  • Pasta Linguine med kødboller og tomatsauce

    meatballs

    Jeg tror at det hér er noget af det bedste comfort food jeg overhovedet kan få. De seneste år er jeg blevet mere og mere glad for god linguine. Det er min go to pasta. Den har struktur og jeg kan virkelig godt lide den mundfølelse den har. Ofte bliver den brugt til pastaretter med fisk og skaldyr. Men jeg synes at den er helt på sin plads hér også.

  • Kartoffelskind med stenbiderrogn

    2018 05 10 09.28.01

    Jeg laver ikke så mange af de originale iwcff-middage mere. Det har jeg egentlig ikke gjort længe - men det sker dog fra tid til anden. Forleden var jeg igen hos Signe, som jeg har lavet mad hos en række gange. På en eller anden måde føles det lidt som en epoke er ved at klinge af. Jeg kommer dog nok aldrig til helt at lægge det på hylden  Jeg elsker disse middage og de samtaler der kan opstå. 

Til toppen